Nyheder

lørdag den 9. dec. 2017

Brug Jobnet til IGU job

Hvis din virksomhed ønsker at ansætte flygtninge i integrationsuddannelse (IGU), kan du publicere ledige IGU jobs på Jobnet.Opret IGU job på Jobnet 

Husk at skrive IGU i jobannoncen

Slå IGU jobs op på Jobnet, så din virksomheds IGU jobs er synlige for bl.a. flygtninge og jobcentre. Både virksomheder og jobcentre kan slå de ordinære IGU jobs op på Jobnet. Eksempelvis kan arbejdsgivere og jobkonsulenter oprette jobannoncer med titlen: ”IGU: xx søges til xx”. Derudover følges blot den normale arbejdsgang for oprettelse af jobannoncer. 

I IGU jobannoncen på Jobnet skal IGU indsættes i overskriften, så IGU jobannoncerne nemt kan søges frem, og så det fremgår tydeligt i et søgeresultat over ledige stillinger, at der er tale om et IGU job. 

Hjælp til at komme i gang

Hvis du har spørgsmål til IGU'en eller mangler hjælp til at komme i gang, kan du kontakte Jobservice Danmark på 72 200 350.

Fakta om IGU 

Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. IGU skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Her kan du læse mere om IGU